Kunstakademiet i København er blevet et sted med stor mangfoldighed, og det er en udvikling, der er sket i løbet af de seneste 15-20 år. Her har man stort fokus på diversiteten blandt de studerende.  

Af Sebastian Trosborg og Sune Malling Jensen

I 1754 blev Kunstakademiet stiftet af Frederik 5. Dengang var stedet kun forbeholdt mænd, men det blev lavet om i 1908, hvor kvinder også fik adgang til akademiet. I 1924 var kvinder en del af akademiet helt på lige vilkår med mændene. 

Det Kongelige Danske Kunstakademi i København, også kendt som Kunstakademiet, er en forgangsinstitution ud fra et diversitetssynspunkt, når man ser på køn og seksualitet. Det mener i hvert fald en af akademiets tidligere studerende.  

– Alle mennesker burde gå på kunstakademiet i et år. Jeg vil nemlig påstå, at det er det miljø, hvor der er mest kønsdiversitet i Danmark, siger Siska Katrine Jørgensen.  

Hun blev færdig med sin master på Det Kongelig Danske Kunstakademi i København for to år siden, efter hun havde taget sin bachelor på kunstakademiet i Bergen i Norge. Hvor det tidligere kun har handlet om mænd og kvinder, ser den nyuddannede kunster en anden diskurs i dag.  

– Nu er det mere et spørgsmål om, at der er mange forskellige mennesker, der identificerer sig på forskellige måder i forhold til køn og seksualitet i kunstmiljøet, siger Siska Katrine Jørgensen. 

For hende har det været fantastisk med den store diversitet på akademiet, og hun mener ikke, at man kan undgå at blive bevidst om kønsroller, når man har brugt seks år på denne uddannelse.  

Diversitet kommer også til udtryk ved skolens valg i undervisningen, mener rektoren på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København. 

– Vi har helt indlysende et bredt og nuanceret undervisningsmateriale, så selvfølgelig er der fokus på, at en del af læringen er at møde forskellige erfaringsgrundlag. Det gælder ikke bare mænd og kvinder, men også ikke-binære positioner, siger Lars Bent Petersen. 

Kunstakademiets primære fokus er samtidskunsten og de positioner, der optræder der for at give de studerende den bedst mulige undervisning.  

– Selvfølgelig har vi et fokus på, at vi skal have en kvalitativ undervisning, der har en bredde, der ikke bare afspejler den verden, vi er i, men også de mennesker, vi er, siger Lars Bent Petersen.  

Siden 1960’erne har kønsfordelingen mellem mænd og kvinder på de tre danske kunstakademier, Det Kongelige Danske Kunstakademi i København, Det Jyske Kunstakademi i Aarhus og Det Fynske Kunstakademi i Odense, været nogenlunde lige, og de seneste år har der været et mindre overtal af kvindelige studerende.  

Tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at 166 ud af i alt 277 studerende per 1. oktober 2021 var kvinder på landets tre kunstakademier. Ud af de 277 studerende går 176 af dem på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København.  

Med den stigende kønsbalance blandt de studerende er der også kommet flere kvindelige professorer til. Den første kom i 1989.  

– Der havde ikke været nogen kvindelige professorer tidligere, og der var heller ikke nogen, da jeg gik på Kunstakademiet, siger Elisabeth Toubro, der blev uddannet Det Kongelige Danske Kunstakademi i København i 1986.  

De manglende kvindelige professor var også tilfældet for Birgitte Ejdrup Kristensen, da hun gik på Det Jyske Kunstakademi. Her blev hun uddannet i 2002. Hun tror, at det har ændret sig i dag, men dengang skabte det nogle udfordringer for hende som kvindelige studerende. 

– I min akademitid var der ikke sådan helt respekt om at være kvinde. Jeg havde ikke nogen kvindelige undervisere. Jeg følte, at man som kvinde var omgivet af en vis skepsis, så man skulle lige bevise lidt mere, siger Birgitte Ejdrup Kristensen.  

Og noget tyder på, at det er blevet anderledes. Siska Katrine Jørgensen har nemlig i løbet af sine tre år på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København følt, at hun har haft de samme vilkår som de andre studerende og har ikke følt, at der var forskel på de kvindelige og mandlige studerende.  

Hun havde heller ikke oplevelse af, at der ikke var nok kvindelige professorer, da hun gik på Kunstakademiet.  

– Jeg føler ikke, at det har været et problem i min tid på akademiet med manglende kvindelige professorer, siger Siska Katrine Jørgensen, der uddyber, at der var en fin kønsfordeling blandt professorerne.  

Ifølge Elisabeth Toubro kan de kvindelige professorer have en større betydning for de studerende end blot at være deres underviser.  

– Jeg er ikke i tvivl om, at de kvindelige kunstnere, der har været professorer på Kunstakademiet, er blevet forbilleder for deres studerende, fordi man er i meget tæt kontakt i flere år, siger hun.  

Denne type forbilleder var der ikke samme mulighed for, da Elisabeth Toubro selv gik på Kunstakademiet.

Ifølge Emilie Boe Bierlich, der har beskæftiget sig indgående med køn i kunstverdenen, er forbilleder vigtige.  

– Det, man har brug for som ung kunstner, som alle andre steder, er at have nogle forbilleder. Nogle, der har stået distancen og banet vejen på en eller anden måde, siger Emilie Boe Bierlich, der er kunsthistoriker og forsker på Statens Museum for Kunst.  

For Siska Katrine Jørgensen er det også vigtigt at have nogle andre kunstnere at spejle sig i.  

– Jeg føler, at jeg er nødt til at have kvindelige forbilleder. Selvfølgelig ser jeg den kunst, jeg ser, fordi jeg synes, det er fedt. Jeg har de forbilleder, jeg har, fordi de er megaspændende. Men jeg tænker stadig over køn, siger hun.  

Det er er ikke kun vigtigt med kvinder. Det er alle, der skal være repræsenteret og have lige ret uanset, hvilket køn man identificerer sig som, og hvilken seksualitet man har, mener Siska Katrine Jørgensen.  

Det er også et vigtigt fokus på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København, da kunst et stykke hed ad vejen er båret af personlige erfaringer, og derfor er det vigtig at drage viden fra en bred samling af personlige erfaringer for, at de studerende bedst kan udfolde sig, mener akademiets rektor.  

– Vi skal lære de studerende at lave deres egen kunst og ikke at lave institutionens kunst. Derfor er det vigtigt, at man møder nogle forskellige stemmer og erfaringer, som kan påvirke én og styrke det, man laver, siger Lars Bent Petersen.  

For Birgitte Ejdrup Kristensen var det ikke på akademiet, at hun fandt sin egen måde at lave kunst på. Det kom først flere år senere. 

– Jeg oplevede, at jeg mødte nogle nye muligheder kunstnerisk ved at bruge min krop og ikke tænke så meget, som jeg er opdraget til på akademiet, siger Birgitte Ejdrup Kristensen, der er i gang med et værk, hvor hun bruger sig selv aktivt. 

De seneste 15 års tid er snakken flere gange faldet på kønsfordelingen mellem mænd og kvinder, men ifølge Siska Katrine Jørgensen er det vigtigt at brede debatten ud.  

– Hvis vi taler om Kunstakademiet, hvordan dynamikken og samtalerne er, så synes jeg 100 procent, at det er vigtigere med en lidt bredere kønsdebat end bare mænd og kvinder, siger hun. 

Diversitetsdebatten slutter ikke her for hende. Hun kunne godt ønske sig et bredere spænd af forskellige nationaliteter. Hun mener nemlig, at det danske akademi i København er lidt bagefter på den front i forhold til det norske i Bergen.